Fra overskudsmaterialer til stilfulde lamper og opbevaring til det miljøbevidste hjem
Hos Relife Studio omdanner de bølgepap og kanalplast til æstetiske og bæredygtige lamper og boligtilbehør. Drivkraften bag Relife Studio er at gøre en reel forskel i verdenen ved at undgå spild af ressourcer. Hvad andre ser som affald, har Relife Studio kastet deres kærlighed over. Med kreativ nytænkning og omhu skaber de fine lamper, vaser og penneholdere.
Hos Relife Studio ønsker man ikke bare at være den bedste i verden, men også at være det bedste for verden.
Læs mere om historien bag Relife, deres materialer samt hvordan de arbejder med social ansvarlighed under produktbillederne.
Ung familievirksomhed
Det er Christine Hansson og Andreas Petersen, som har stiftet Relife Studio i 2020. De går op i at se nye muligheder og at genanvende ting, som man ellers bare ville smide ud. Virksomheden udspringer af modervirksomheden hl-repro, med missionen om at upcycle affalds- og overskudsmaterialer, som dannes af produktionen i hl-repro.
Hos Relife Studio er de innovative, kvalitetsbevidste og målrettede. De skaber unikt interiør af bæredygtige materialer uden af skulle gå på kompromis med kvalitet og design. Relife Studio vil være med til at skabe meningsfuldt interiør, med et hjerte og en historie bag, hvor de kan være med til at yde respekt for naturen, og samtidig sende godt håndværk ud i verden.
Hos Relife Studio tror de på, at en mere bæredygtig og bevidst tilgang til design og udvikling er vejen frem. Derfor har de skabt det cirkulære samarbejde med hl-repro om at upcycle deres overskudsmaterialer.
Boliginteriør i overskudsmaterialer
De primære materialer i produkterne fra Relife Studio er kanalplast og bølgepap, som er overskudsmaterialer fra den førnævnte større danske familie virksomhed, hI-repro a/s, hvor Andreas også er ansat. Her er han en daglig del af en produktion, hvor der ofte skabes overskudsmaterialer. Indtil for nyligt har dette blot været anset som affald, men ved hjælp af nytænkning og genanvendelse af materialerne, blev mange af de forskellige produkter, der kan ses i Relife Studio’s katalog, skabt.
Under Corona-krisen fik drømmen om at skabe et bæredygtigt dansk design lov til at folde sig ud. Dét, at de hos Relife Studio kan repræsentere en gennemgående bevidst tilgang til en mere bæredygtig udvikling af miljørigtig interiør sætter de en dyd i. Ligesom det er motiverende for dem at være med til at udvise samfundssind og arbejde kreativt og cirkulært med et affaldsprodukt.
Lampe i bølgepap
Relife Studio’s lampe i bølgepap fås i en lille størrelse med 3 længder (kort, mellem og lang), en mellem størrelse, og en stor størrelse.
Den bæredygtige lampe er håndlavet, dansk designet og lavet af genbrugsmaterialer. Lamperne er alle incl. 3 m. hvid stofledning & fatning. Den i bølgepap er rå i udtrykket grundet dens bronzeagtige farve.
Grundet materialetype, størrelse og form vil lyset i hver enkelt lampe differentiere sig fra de andre og variere alt efter hvordan lampen er samlet.
Lamperne giver et blødt og diffust lys. De små lamer er ideelle til at bruge i små kroge og mindre rum hvor lampen skal hænge alene eller i små grupper med 3-5 stykker af de små lamper.
I et større lokaler kan lamperne bruges sammen med de andre modeller fra samme serie, i enten pap eller kanalplast. Hæng gerne flere op i samme rum i forskellige størrelser for at skabe et lækkert og unikt udtryk og “landskab”.
Lamperne er oplagt til at hænge op i enten det moderne nybyggede hjem, arbejdspladsen eller på cafeen, for at skabe et mere hyggeligt og bæredygtigt miljø.
Lampe i kanalplast
Relife Studio’s lampe i kanalplast fås ligeledes i en lille størrelse med 3 længder (kort, mellem og lang), en mellem størrelse, og en stor størrelse.
Relife lamperne er håndlavede, designet i Danmark og lavet af kanalplast, som er blevet til overs efter diverse printopgaver hos hl-repro. Alle lamper er incl. 3 m. hvid stofledning & fatning. Den bæredygtige lampe i kanalplast er mere minimalistisk og fin i udtrykket med dens hvide farve.
Grundet materialetype, størrelse og form vil lyset i hver enkelt lampe være helt unikt og variere alt efter hvordan lampen er samlet.
Lamperne i kanalplast danner samme bløde og diffuse lys, som lamperne i bølgepap. De gør dig godt i rum med farve på væggene. Brug lamperne alene eller i grupper, så du kan danne dit personlige udtryk.
Vase og penneholder
Udover lamper bliver det overskydende pap og kanalplast også brugt til penneholdere og vaser. Brug penneholderne på børneværelse eller til dit krea værktøj.
Vaserne kan bruges til tørrede blomster, som de er. Den øverste metal ring på toppen af vasen er designet med små huller, så du kan skabe en luftig og moderne buket med få blomster. Ønsker du at bruge friske blomster er vasen designet, så du selv kan stille et gammelt marmeladeglas inden i.
Social ansvarlig produktion
Hos Relife Studio handler bæredygtighed også om at skabe en mere lig verden, hvor der er plads til alle. Produktionen, der ligger i Hedensted, gør derfor plads til at mennesker med forskellige udfordringer kan arbejde eller endda finde tilbage til arbejdsmarkedet i ro og mag.