Familie vender fast fashion ryggen

I en serie af interviews går vi tæt på en række danskeres holdninger og vaner i forbindelse med mode og bæredygtighed.

I første omgang har vi mødt Pia, som er mor til 3 og passioneret fritidsblogger indenfor bæredygtighed. Pia er også medejer af Danish Fair Fashion. 

Pia Moreconscious Fair Fashion Familie Bæredygtig Mode

Fra fast til slow fashion

Igennem de senest 4-5 år har familien fra Århus gradvist lagt deres liv om til en mere bevidst og bæredygtig livsstil. Et af de første områder, som familien satte fokus på var deres tøjvaner.

Hvorfor er bæredygtig mode vigtig for jer?

Vores rejse hen imod at leve mere bæredygtig startede med, at vi gerne vil være med til at værne om vores jordklode og minimere det fodaftryk, som vi efterlader os. 

Igennem de seneste 10 års debat om klima og CO2 aftryk er det langsomt gået op for mig, at private menneskers valg spiller en kæmpe rolle i klimaforandringer. Vi kan ikke bare læne os tilbage og vente på, at de andre gør noget. I Danmark har vi et enormt forbrug af goder, spiser måske lidt for godt og rejser rigtig meget. Det var det, som vi først og fremmest ville lave om på. 

Hvad er dine 3 bedste bæredygtige køb

Jeg har faktisk ret mange bæredygtige fund i min garderobe. Det samme gælder for min familie. Af de nyproducerede varer er jeg sindsygt glad for mine svanemærkede jeans fra ECHTE. Jeg ejede faktisk ikke et par bæredygtige jeans, før jeg gik ind i Danish Fair Fashion. Jeg har nemlig altid haft svært ved at finde bukser. Jeg er også rigtig glad for min gurkemeje-farvede nederdel med blomsterprint og Edith skjorte med insektprint fra GROBUND.

 

slow_fashion GROBUND nederdelen den i gurkemeje med små blomster GROBUND Edith den med insekterne GOTS certificeret

 

Af genbrugsfundene er mine absolutte favoritter en vintage taske fra Mulberry, 2 næsten ubrugte FC Barcalona trøjer til min søn.  Senest har jeg fundet en super fin blondetop i genbrug i forbindelse med en sommerhustur i Vestjylland.

genbrugstøj

 

Før vi stiftede Danish Fair Fashion var jeg næsten holdt op med at købe smykker. Jeg kunne simpelthen ikke helt gennemskue, hvad der var bæredygtigt.

Nu går jeg efter devisen "lidt men godt" og går efter genanvendte materialer og alternative materialer. Black Buddha Jewelry laver deres smykker i ECOsilver, som er genanvendt sølv. Som et alternativ bruger Maria fra Grube Graphics FSC baseret træ og bionedbrydeligt glimmer i sine smykker. Det er jeg ret vild med. 

 Black Buddha Jewelry Smykker fra Grube Graphics

Har du et favoritsted at shoppe bæredygtigt tøj?

Jeg har ofte shoppet online hos de individuelle brands, fordi jeg ikke har kunnet finde alt vores bæredygtigt tøj samlet ét sted - hverken online eller offline her i Århus. Måske det er anderledes hvis man bor i København.

Hvordan kom du igang og hvornår startede du?

For 4-5 år siden begyndte vi at kigge på vores fødevarevalg og rejservaner. Ret hurtigt kom jeg dog også igang med at undersøge tøjbranchen. Sikke en øjenåbner jeg fik. Jeg var mildest talt i chok. 

Tøjbranchen har et kæmpe CO2 udslip og forbruger og forurener store mængder vand. Dertil er arbejdsforholdene på systuer rundt om i verden slaveagtige. Det gør sig også gældende på tøj, som vi køber i de danske butikker. Det havde jeg slet og ret ikke lyst til at støtte op om mere.  

Hvad ligger du vægt på, når du køber et stykke tøj? 

Hos os er det vigtigt, at man har det godt i det tøj, man har på. Her tænker jeg primært på, at det føles rart. Men det er også vigtigt, at vi synes, at vores tøj er flot og lækkert. Det betyder hverken, at det skal være nyt eller moderne, men er man ikke glad for sit tøj, ender det bagerst i skabet. Netop ubrugt tøj er et kæmpe miljøproblem, så vi øver os i at købe mindre og samtidig stille større krav til både pasform, stil og produktionsvilkår til det, vi køber.  

Foruden at vælge nye varer, som er bæredygtigt og fair produceret, så kigger jeg ofte second hand til mine 3 børn og mig selv. I starten oplevede jeg, at det var svært at holde én stil eller rettere finde second-hand-tøj, der passede godt sammen. Alligvel udgjorde brugt tøj størstedelen af vores tøjindkøb, fordi jeg havde svært ved at finde nyproduceret tøj, som var ansvarligt fremstillet. 

Der er heldigvis kommet flere kanaler, der forhandler brugt tøj i alle prisklasser til både børn og voksne. Dertil er der også kommet flere bæredygtige brands på markedet og andre igen har konverteret til f.eks. GOTS certificeret produktion. 

Idag synes jeg klart, at det er nemmere at finde flot bæredygtigt tøj, der passer sammen og i flere stilarter end for bare 2 år siden. 

Hvordan vil du beskrive din stil?

Jeg har ikke rigtig én stil. Det er jeg vist for lidt mode-menneske til. Jeg går med det jeg godt kan li'.

Hvis jeg skal sætte ord på så er min stil nok en slags casual klassisk med et moderne hippietvist. Dertil har jeg en stor kærlighed for strik og gerne hjemmestrik. Nu er jeg ikke særligt produktiv på den kant, så dejligt, at vi har skøn strik fra Le Pirol med på markedspladsen.   

Le Pirol sømandsstrikLe Pirol Painters Brush

Hvor stor en del af dine tøjkøb idag vil du vurderer er bæredygtige valg 

Måske 75-80 procent. Men dertil skal nævnes, at jeg stadig har meget tøj, som ikke er ansvarligt produceret, fordi det mest bæredygtige er at bruge det, man allerede har.

Hvad er idag din største udfordring i forhold til at købe bæredygtigt tøj

Der er vist 3 ting, som stadig udfordrer mig i forhold til at få skabt en mere komplet bæredygtig garderobe til hele familen. Den første er sko. Her kender jeg nogle få bæredygtige brands og forsøger derudover at købe sko, der er produceret i Europa. Ærligt talt mangler jeg dog stadig at sætte mig ordentlig ind i området.

Dernæst er undertøj til mig selv en udfordring. Jeg har prøvet et par bæredygtige alternativer lavet af bl.a. bambus, men jeg er ikke helt solgt. 

Den sidste udfordring er at jeg stadig en gang i mellem laver impulskøb. Hvis der er 50% på et stykke tøj, som jeg synes er flot, så kan jeg stadig falde i uden at tænke over, hvordan det passer ind i resten af min garderobe eller hvordan det iøvrigt er produceret. Det vil jeg faktisk gerne blive bedre til at undgå. 

Et område, som jeg fandt svært i starten, var at lade være med at købe nyt, når vi skulle til fest eller lign. Idag er jeg blevet god til at se, hvad der er i skabet først. 

Hvad er dit bedste råd til andre som gerne vil igang

Man skal bare kaste dig ud i det og accepter, at alt begyndelse er svær. Her tænker jeg bl.a. på, at man laver fejl som for eksempel at købe noget ikke bæredygtig den ene måned og noget bæredygtig, som aldrig bliver brugt, den næste. Det er helt naturligt i processen med at prøve nye brands af. 

Dertil vil jeg anbefale, at man efterspørger bæredygtighed i butikkerne og taler med sine venner og familie om emnet for at sætte gang i en holdningsændring. 

Læs også "Bæredygtig mode. Mulighed eller utopi?", som er vores interview af Johanne Stenstrup bag BedreMode.

Læs mere om familiens rejse mod et mere bevidst og bæredygtigt liv på bloggen more.conscious og instagram more.consciuos.aarhus.