MORS DAG - 10 bæredygtige gaveideer fulde af kærlighed og taknemmelighed

At finde gode gaver til mors dag kan være stressende. Specielt, hvis man gerne vil finde gaver, som både er bæredygtige og glæder. De mest bæredygtige gaver er trods alt dem, der bliver brugt.
Hvorfor overhovedet give gaver?
Først og fremmest behøver man jo slet ikke at gi noget. Men netop i år, hvor vi ikke bare lige mødes, giver det måske alligevel ekstra mening at sende en tanke.
Idag er det ikke altid mor, der henter børn, vasker tøj og laver mad. Gudskelov! Men sådan var det da traditionen opstod i 1872 i USA. Fra 1929 har vi så fejret mors dag i Danmark og selvom kønsrollerne har ændret sig giver det stadig mening af vise taknemmelighed.
Livet er nemlig ikke det samme uden. Tro mig. Jeg ved det. Jeg mistede min mor i en alder af bare 14 år. Det ændrede mit liv og min familie fra den ene dag til den anden. Idag er jeg taknemmelig. Ikke for tabet naturligvis, men for de år jeg trods alt fik med min mor. Netop taknemmelig er indbegrebet af mors dag for mig.
Det er ret oplagt, at det bliver blomster til min mors grav i år, men til alle dem vi stadig har hos os, er der mange andre muligheder - lige fra en smuk kjole produceret med omtanke til den hjemmelavede tegning.
Se vores 10 bud på gaver og overraskelser fulde af kærlighed og taknemmelighed.
1. Økologisk strik, der varmer på flere måde
At gi en gave, som bliver brugt i mange år føles fantastisk. En skøn blød sweater, bluse eller cardigan, lavet i de bedste naturlige materialer, kan holde i mange år. De mærker, som vi har samlet, produceres tilmed under gode arbejdsvilkår. Hvad end blusen er strikket i Danmark, Italien eller Tyrkiet har menneskerne bag ret til leveløn, humane arbejdstider, og mulighed for at danne fagforeninger.
Klik på billedet og se det samlede udvalg fra de forskellige brands.
2. Smukke kjoler og nederdele, som fejrer det feminine
Personligt elsker jeg kjoler og nederdele. Heldigvis skaber flere bæredygtige brands allerede smukke kjoler til enhver lejlighed. Udvalget er tilpas stort og de fleste er tilmed konstrueret, så de kan bruges både til hverdag og fest. Tøj - også kjoler - skal nemlig bruges - ikke hænge i skabet og samle støv.
3. En personlig oplevelse, der varer længe
Måske den personlige oplevelse er både en gave til dig selv og din mor. Ikke desto mindre kan det let blive den bedste gave. Kun fantasien sætter grænserne. I år er det selvfølgelig lidt en sandhed med modifikation for en sviptur til Paris bliver det i hvert fald ikke. Måske bliver det alligvel den bedste oplevelse, for morgenmad på sengen, en cykeltur i skoven eller en hjemmelavet forårsfrokost i haven kan rumme nok så meget taknemmelighed og nærvær.
Foto via jumpstory.com
4. Et smykke for livet
Smykker er endnu en fantastisk ting, som man kan elske for livet. Det kræver selvfølgelig, at kvalitet og design er i orden. Vi har samlet smykker fra 3 firmaer, med hver deres stil. De har bæredygtighed, design og kvalitetsbevidsthed tilfælles, men udtrykkene er forskellige. Laøhlé og Black Buddha Jewelry benytter begge Eco Silver, som er et bæredygtigt alternativ til nyt sølv. Eco Silver har samme kvalitet som Sterling sølv, men stammer fra genanvendt medicinsk udstyr, elektronik affald og gamle smykker. Som noget helt andet anvender Grube Graphics FSC baseret træ og bionedbrydeligt lim, maling og glimmer i sine funklende og livsglade smykker.
5. Bo bedre med omtanke
En ny pude eller smukke strikkede klude og håndklæder kan tilføje lidt luksus i hverdagen. At give gaver, som modtageren bruger eller ser hver dag er efter min mening overset. Specielt, hvis man køber i en kvalitet, som modtageren ikke lige ofrer på sig selv.
6. Forkælelsesgaven
Trænger din mor, kone eller svigermor allermest til lidt selvforkælelse og en pause i hverdagen, så lav hende et dejligt fodbad. Du kan også gå all-in og bestille tid til en skønhedsbehandling.
Foto via jumpstory.com
7. Accessories på den bæredygtige måde
En ny taske eller pung håndlavet i Aarhus af restlæder fra slagterierne eller nye veganske materialer som pinatex. Begge dele kan du finde hos Nôrd by Nôrd. Hos Mafundi forenes afrikansk håndværk med nordisk design. Alle varer er producerede i små lokale kooperativer i Vestaffrika.
8 Gavekort til bæredygtig mode og interiør
Har du en mor, kone eller svigermor, som er mega svær at købe gaver til, så er vores gavekort lige noget for dig. Køb dit gavekort lige her.
9. Skjorten - den der bliver brugt igen og igen
En skjorte er en sikker vinder i mange kvinders garderobe. Skjorter kan let dresses op og ned alt efter humør og behov. Find en ny favorit mellem de mange forskellige designs i lækre naturlige materialer, som hør, bomuld og Tencel.
10. Blomster
Vi slutter med den mest oplagte gave nemlig blomsterne. De er et sikkert hit hos mange og med et par få modifikationer findes de sågar også i mere bæredygtige alternativer. Gå f.eks. efter årstidens blomster, økologiske blomster eller gå all-in med de ret så populære evighedsbuketter.
Foto via Florblomster.dk
Hvad med far? Han gør da også et stort stykke arbejde
Hvis du tænker far er da også noget helt specielt, så har du fuldstændig ret. Han fortjener også taknemmelighed. Giv ham endelig besked idag, for du behøver ikke vente til fars dag.