Hvor er modebranchen 7 år efter Rana Plaza kollapsede og kostede 1134 menneskeliv?

D. 24. april 2020 var det præcis 7 år siden 1134 mennesker omkom i en af historiens største arbejdsulykker. Et bygningskompleks i Bangladesh styrtede sammen og bragte skyggesiderne af modebranchen frem i lyset. Det stod hurtigt klart at alle sikkerhedsforanstaltninger var blevet ignoreret. Trods revner i vægge og gulve var tekstilarbejderne blev tvunget på arbejde den samme morgen

I kølvandet på ulykken snakkede alle om forbedringer. En sådan ulykke ønskede ingen skulle ske igen. Men hvor står branchen så idag, og hvordan har de overlevende det her 7 år efter den tragiske ulykke?

Rana Plaza ofre

Foto af Mohammad Ponir Hossain Via Reuters

Mere gennemsigtighed men lang vej endnu

Efter Rana Plaza ulykken tog debatten om arbejdsforholdene i modebranchen for alvor fart. Oprettelsen af Fashion Revolution organisationen har understøttet denne udvikling.  

Læs også "Hvorfor Fashion Revolution Week?" 

Fashion Revolution begyndte, at dokumentere og måle gennemsigtigheden i modebranchen. En branche, der ellers altid har været ugennemsigtig og elitær. Med øget gennemsigtighed var og er målet at synliggøre sandheden, for at give forbrugere og politikkere viden og magt til at vælge. 

Transperency citat

Via Fashion Revolution

Der er faktisk kommet mere gennemsigtighed i løbet af de år Fashion Revolution har gennemført deres årlige Transperancy Index. I år var første gang nogensinde, at 5 ud af de 200 største virksomheder i modebranchen scorede over 60% i gennemsigtighed. Her 7 år efter Rana Plaza ulykken er gennemsnittet dog stadig på sølle 21% for de 200 største virksomheder.

Der er altså stadig lang vej endnu og gennemsigtighed er jo kun første skridt på vejen. Arbejdet med at lave love, som sikrer, at virksomheder, der ikke har styr på arbejdsforholdene i deres værdikæde kan holdes ansvarlige.   

Systematisk tvangsarbejde 

Det virker, som taget ud af historiebøgerne om forholdene for fæstebønderne i Danmark for mere end 200 år siden, men det er ikke kun en fjern fortid. 

En nylig rapport fra den uafhængige Australske tænketank ASPI - Australian Strategic Policy Institute beskriver systematisk tvangsarbejde i tekstilbranchen. Rapporten beskriver systematisk tvangsflytning, tvangsarbejde og indoktrinering af omkring 80.000 uighurer på forskellige fabrikker i Kina. Uighurerne holdes fanget på såkaldte genuddannelses-centre og fabrikker flere steder i Kina. På disse fabrikker får 83 kinesiske og internationale brands herunder Nike, Adidas, Hugo Boss, Ralph Lauren, Tommy Hilfiger, Apple, BMW, Jack and Jones, The North Face produceret deres varer.

Det foregår desværre ikke kun i Kina. Faktisk har flere internationale studier indenfor de seneste år konkluderet adskillige stærkt kritisable forhold i modebranchen. Bl.a., at modebranchen er den branchen i verden, hvor der er næststørt sandsynlighed for at finde moderne slavearbejde. Dertil har 1 ud af 3 kvinder i modebranchen globalt oplevet sexchikane.
 Chikane i modebranchen Udbredt slavearbejde i modebranchen

 Via Fashion Revolution

Farlig cocktail med hyppige fabriksbrande og manglede flugtveje

Ifølge en undersøgelse foretaget af projektet Garment Worker Diaries, har 12% af alle tekstilarbejdere i Indien oplevet en eller flere brænde i forbindelse med deres arbejde. Samme projekt viser også, at 77% af tekstilarbejderne aldrig har adgang til en flugtvej. Kun 4% altid har adgang. Det skriger jo til himlen, at noget skal gå galt.  

Og galt går det. Så sent som december 2019 døde mindst 43 tekstilmedarbejdere i en brand på en taskefabrik i Delhi i Indien. Det forlyder, at arbejderne var tvunget til at sove på fabrikken for at arbejde mest muligt grundet travlhed. Læs meget mere om dette og de generelle arbejdsforhold i branchen i blogoplægget "Når mode slår ihjel" af Tanja Gotthardsen fra Secondhand First.

Ofrene fra Rana Plaza tror ikke på ændringer

Tilbage til Rana Plaza katastrofen, som for alvor fik verdenssamfundets øjne op for de kritisable arbejdsvilkår i modebranchen. På internationalt plan er der blevet skabt mere gennemsigtighed i branchen og forbrugerne er blevet mere bevidste. Med certificeringer som GOTS (Global Organic Textile Standard) er det også blevet nemmere at være bevidst forbruger.

GOTS certification logo Kjolen - den med kraven i Henna Sweatshirten - den med striber og print GROBUND Le Pirol Coastal Stripes sweater  yogatøj


 

 

Men hvordan ser det ud i Bangladesh idag? Efter 5 års dagen konkluderede Mellemfolkeligt Samvirke tilbage i 2018, at omkring 12 % af de mere end 2500 sårede forsat oplevede gradvise forringelser i deres tilstand. Dertil var 23% stadig traumatiserede. Blot tæt på 20% beskrev deres situation som stabil.

Langt størstedelen af de overlevende lever altså med varige mén på sjæl og krop. Alligevel har mange aldrig modtaget den lovede kompensation. New York Times mødte 3 overlevende op til 5 års dagen i 2018. Alle 3 lider stadig under katastrofen og kan ikke arbejde. Blot 1 af de 3 har modtaget kompensationen på små 600 USD fra de involverede brands. Shila Begun på billedet herunder, modtog intet fra regeringen eller brands, men i stedet en mindre kompensation en non-profit-organisation. Den sidste af de 3 har intet modtaget. 

28-year-old Shila Begum is a former sewing machine operator for Ither Tex Ltd., the fifth-floor tenant.

28 årige 28 Shila Begum er idag uarbejdsdygtig efter brud på rygsøjlen. Foto af Clara Vannucci for The New York Times

Ingen af de 3 tror på mærkbare forbedringer for tekstilarbejderne i Bangladesh. New York Times beretter endvidere, at der skete mærkbare forbedringer på primært brandsikkerheden i årene efter ulykken. Aftaler og tilsyn er dog ikke blevet vedligeholdt og situationen er derfor ikke meget bedre idag. Ifølge de 3 overlevende er og bliver tekstilbranchen i Bangladesh styret af arbejdsgiverne.

83% af de udenlandske pengestrømme, som kommer ind i landet stammer fra modebranchen. Dertil menes 10% af parlamentets medlemmer at eje en eller flere tekstilfabrikker, så de har en pointe. Umiddelbart op til lønforhandlingerne i 2018 blev de øverste fagforeningsfolk således også sat ud af forhandlingerne gennem pludselig fængsling.

Fristende at boykotte Bangladesh, men er det nu klogt? 

Det kan virke håbløst med situationen i Bangladesh. Alligevel vil det ikke gavne de fattige arbejdere hverken at boykotte alt tøj fra landet eller lukke ned for produktionen. Det resulterer blot i unge tekstilarbejdere, som rejser udenlands til lande med endnu dårligere forhold. Her står de endnu ringere uden socialt netværk eller familie.  

I stedet for må vi forbrugere, forhandlere og politikere insistere på at vide hvem, der har lavet vores tøj. Se f.eks. efter certificeringer, som GOTS, Fair Trade og SA8000, som alle stiller krav til arbejdsvilkår og leveløn.  

Find GOTS certificeret mode og interiør hos Danish Fair Fashion

Vi er glade for at samarbejde med brands som Laøhlé, Grobund, Le Pirol, Yogamii, som alle er GOTS certificerede. Dertil har en række andre brands også valgt at benytte sig af GOTS certificerede materialer og systuer. Disse brands er ikke selv GOTS certificerede og deres varer bærer ikke GOTS logoet. Disse mærker er bl.a. CONSJUS, Gritt & Borris samt By LOHN.  

Klik nedenfor og se det samlede udvalg af mode og interiør i GOTS certificerede materialer produceret under ordentlige forhold.

GOTS certificerede varer