TENCEL - hvad er det?

Hvad_er_tencel_tøj_i_tencel_bæredygtig_mode_

Tekstil materialet TENCEL

- er en metervare, som bliver brugt til tøj. Desværre er der mange der ikke kender nok til materialer. Derfor ved de ikke, hvad de skal lede efter, når de vil købe bæredygtigt produceret tøj. Læs med her og bliv klogere.

TENCEL er et brandnavn fra den Østrigsk fabrik Lenzing. Den tekniske betegnelse er Lyocell, som kan komme fra andre fabrikker. Fælles er at den er baseret på træfibre. Det betyder at råmaterialet er træ fra fx bambus, gran eller Eucalyptus. I modsætning til fx polyester, som er lavet på råolie.

Lukket kredsløb  

Træstumperne skal omdannes til et TENCEL tekstil materiale. Det foregår gennem en mekanisk og kemisk proces, så de kan blive til fibre, der kan spindes til garn.

KEMISK? Ja, det er rigtigt nok. Man bruger kemi i denne proces. Det gør man også når man laver andre typer metervarer. Det virkelig gode og miljøvenlige ved TENCEL eller Lyocell er, at det foregår i et lukket system. Man genbruger 99% af kemikalierne, og der udledes ikke forurenet spildevand i vandløb, søer eller havet. Viskose produceres i et åbent system, med stor risiko for miljøskadelig påvirkning. Især fordi tekstiler ofte produceres i lande med svag eller ingen lovgivning på området.

Men kan være heldig at støde på bambus tekstil, der er lavet i et lukket kredsløb. Men vær opmærksom på at nærlæse vare deklarationen på bambus tøj.Det er nemlig langt fra alt der er produceret i et lukket system.

Lyocell tøj i brug

Når du har valgt TENCEL eller Lyocell, er du måske faldet for det utroligt bløde og behagelige fald i stoffet. Det har en let skinnende overflade som giver et elegant udtryk. Derfor er det brugbart både som hverdagstøj og til festlige dage.

Lyocell kan dog laves i flere forskellige kvaliteter. Nogle er silkelignende og florlette tekstiler andre er bløde næsten bomuldslignende tekstiler. Det er også utrolig dejligt at have Lyocell undertøj eller basis toppe inderst på kroppen, da det er så blødt.  

TENCEL har altså mange anvendelsesmuligheder. Du kommer helt sikkert til at støde på materialet flere og flere steder.

Der er mange gode grunde til at du kommer til at elske din nye TENCEL skjorte, bukser eller kjole:

  • Det er slidstærkt
  • Absorberer fugt, er åndbart og virker temperaturregulerende
  • Bakteriehæmmende så du kan vaske færre gange
  • Det er blødt som silke og luftigt som hør
  • Farven holder efter rigtig mange vaske

Leder du efter en tencel kjole?

laøhlé er et af de mærker, som har kastet deres kærlighed over TENCEL. De bruger det i den rene form - 100% ren TENCEL. De laver fine kjoler i TENCEL. Senest har de også introduceret skjorter i TENCEL. Se mere hos laøhlé.

laøhlé_tencel_kjole_tencel_skjorte_fair_fashion_bæredygtig_kjole_

Leder du efter en TENCEL skjorte?

Find også elegante og tidløse skjorter i TENCEL hos CONSJUS. Find også t-shirts i smørblød TENCEL til både mænd og kvinder. CONSJUS er mestre i det elegante og klassiske look, som kan holde i mange sæsoner. 

CONSJUS_TENCEL_SKJORTE_TENCEL_T-shirt_Fair_Fashion

Hvordan vasker jeg TENCEL?

Når du skal vaske tøjet, skal du nøjes med 30 grader for at bevare den flotte glatte overflade. 

Krøller TENCEL?

Nogle oplever at materialet krøller efter vask, men generelt har det ikke udpræget tendens til at krølle som fx hør. Til gengæld er det meget let og hurtigt at glatte med et strygejern ved middel varme.

Er du blevet nysgerrig efter hvordan tøjet kan se ud? Se alle vores TENCEL styles her.