18 ideer til et bæredygtigt efterår fuld af nærvær og oplevelser

Drømmer du om en efterårsferie fuld af ro, nærvær og bæredygtige oplevelser? Det gør vi altid her hos Danish Fair Fashion & Living. Vi er vilde med de rolige kreative indendørsaktiviteter, men den smukke danske eftersårsnatur skal altså også opleves. Om det så er med bålhygge i haven, mountainbike tur eller svampejagt, så behøver budgettet ikke være stort for at skabe store oplevelser.

Ud fra devisen "hellere lidt men godt" har vi sat en liste sammen med ideer til efterårsaktiviter. Her er ideer til alle aldre og temperamenter. 

Ud i naturen 

Det er svært at holde efterårsferien uden at nyde den smukke danske natur. Vejret kan jo selvfølgelig drille, men hvor kan oktober måned i Danmark også være skøn og smuk. 

Superstainable_outdoor_wear_active_overtøj_genanvendte_materialer_GRS_bæredygtig

En helt almindelig skovtur - idé 1

Hvis vejret er til det så pak madpakke og termoflaske med varm kakao og drag ud i naturen. Hos os behøver der ikke ske så meget mere end, hvad der nu bare i sker i en skov. Trænger vi til at der sker lidt mere, så kører vi efter en af Danmarks mange skønne natur legepladsen. Find en naturlegeplads nær dig hos naturlegepladser.dk

Byg uglekasser eller tag på svampetur - idé 2

Hos Danmarks Naturfredningsforening tilbyder de en lang række af arrangementer fordelt over hele landet. Du finder alt fra svampeture, krible-krable ture i skov og strand til debatarrangementer. 

Se mere i Danmarks Naturfredningsforenings aktivitetsoversigt

Mountain bike tur i de danske skove - idé 3

Skal der mere action på efterårsferien, så pak cyklen, vand og det rettet grej. Hos family_biking på instagram finder du en masse videoer og anbefalinger af mountain bike spor rundt om i Danmark. 

Mountain_bike_ture_danmark_family_biking_nicolai_suhr

Billede fra family_biking

Efterårs DIY, krea-projekter til børn og voksne

Det er svært at komme uden om de klassiske kastanjefigurer og udskårne græskar. Det står da også altid på vores to-do liste over efterårets krea-projekter. I år er jeg faldet over et par nye krea-projekter, hvor de fleste kan være med. 

Krans af efterårsblade - idé 4

Smut på en lille gåtur og saml lidt af de mange smukke efterårsblade ind undervejs. Læg straks bladene til at tørre mellem siderne på en avis og læg gerne er mursten, et skærebræt eller noget andet tungt ovenpå. De fine og flade blade er bare meget nemmere at arbejde med.

Bladene kan hænges i en snor og danne en enkel blad-ranke bare som de. Har du samlet en god portion, så lim bladene på en pap- eller papirscirkel. Brug gerne en papirspose, en Kelloggspakke eller noget helt trejde du har hjemme. Se mere hos Sarah Lipoff

Efterårs_fall_DIY_Krans_af_blade_børn_kids_sustainable_

Billede fra sarahlipoff.com

Spøgelser af garnrester - idé 5

Hvis du ligger inde med lidt garnrester, som det er svært at undgå, hvis du strikker i ny og næ, så kan du lave de fineste garnspøgelser. De er super fine, når de bare er hvide, men de her i forskellige farver er helt geniale og måske knap så skræmmende. Se opskriften hos A Kailo Chic Life 

Halloween_spøgelser_ghost_garnrester_DIY_GDS_kids_børn_bæredygtig_

Billede fra A Kailo Chic Life

Små strikkeprojekter

Personligt er jeg ret vil med at strikke. Ikke at jeg er sindsygt dygtigt, men jeg er dybt fascineret hvad man kan skabe med to pinde og et par garnnøgler. Engang imellem får jeg lavet et større projekt som en bluse eller cardigan til mig selv. Men jeg er mest til de mindre projekter. Se et par små fine strikkeprojekter, som passer godt til et lille efterårsferieprojekt, herunder. 

Strikket bandana tørklæde - idé 6

Har du lidt mere tid på hænder, så kast dig ud i et lille luksus strikkeprojekt. Hos My Favourite Things Knitwear finder du en lang række af smukke og virkeligt langtidsholdbare strikke designs. Et af de seneste designs er det fine Scarfno1. Det er et lille fint og ekslusivt tørklæde, som gør sig rigtig fint som tilbehør til en skjorte. Se opskriften på Scarfno1

Scarfno1_my_favorite_things_knitwear_tørklæde_bandana_strikket_opskrift

Billede via My Favorite Things Knitwear

Strikkede græskar af garnrester - idé 7

Har du nogle større garnrester, så kan du meget passede nemt strikkede dig en nydelig portion genanvendelige græskar. Se opskriften på de strikkede græskar hos Drops Garnstudio. Oprindeligt skal der bruges 40-50g i følge opskriften, men du kan let tilpasse opskriften, hvis dine rester er mindre. 

Strikkede_græskar_Knittede_pumpkin_garnrester_

Billede fra Garnstudio

Strikket græskar i aflagt strikbluse - idé 8

Er du vild med de strikkede græskar, så kan de også laves af gamle aflagte strikbluser. Find inspiration til sweater pumpkins på Pinterest

Faktisk kan græskarene også laves af stofrester og garnrester. Se mere på Pinterest

Kom helt ned i gear med yoga og mindfulness

Hverdagen er ofte fyldt med forpligtelser, planlægning og fuld fart. Er du kommet op i så højt gear at du har glemt dig selv, så træk stikket et par dage. Giv dig selv ro og tid til afslapning og fordybelse.

Skab dit eget mindfulness retreat hjemme i stuen - idé 9

Yoga og meditation er så taknemmelig en aktivitet at kaste sig over. Du behøver ikke det store udstyr. Er du på den helt blide yoga, så kan du sagtens træne i hverdagstøjet.

Yoga_mindfulness_wear_tøj

Vil du gerne dyrke mere klassisk yoga, så kan de klart anbefales at investeres i noget blødt behageligt tøj samt en skridsikker yogamåtte. Har du fået blod på tanden, så kan noget så enkelt som en yogablok rykke din træning til et nyt niveau.⁠⁠

Yogamii's korkblokke er lavet i kork, som er et bæredygtigt materiale fra kork-egetræets bark. Korkegen regenererer sig selv, og har faktisk brug for at få fjernet barken ca. hvert 7. år. ⁠⁠ 

⁠⁠Yogmii_yoga_kork_blokke_cork_block_bæredygtig_

Hold dig igang med en yoga app - idé 10

Er du ny eller kæmper du med at holde fast i en regelmæssig rutine, så tjek udvalget af yoga apps og yoga fællesskaber. Hos Ro Yoga få du adgang til en lang række af yoga- og meditationsvideoer, så du aldrig løber tør for inspiration. Det er danske Simone, som står bag Ro Yoga app'en samt det tilhørende facebook fællesskab. 

Hygge hjemme i haven

Det kan godt være at en dag i haven ikke er en af de store oplevelser, som man husker resten af livet, men det er en dag, hvor man kan komme helt ned i gear. 

Popcorn og skumfiduser over bål - idé 11

Tænd op i bålet og lad være med at lave for mange planer. Er du ikke så erfaren i madlavning over bål, så start med at riste skumfiduser og popcorn. Det kræver ikke så meget planlægning og bålet skal heller ikke holdes igang så længe. 

Hyg jer med bålsuppe - idé 12

Er du erfaren så lav endelig snobrød, supper, brød mm. over bål.  Selv kan jeg godt selv stresse lidt over bålmad, men jeg drømmer om at kaste mig ud i en af de nemmere suppe-opskifter. Vi har 3 børn, som alle er vokset op med bålsuppe hver fredag i deres børnehave. De elsker det, så det må vi også kunne få til at fungere herhjemme. Jeg har forelsket mig denne nemme tomatsuppe. Opskriften er fundet på Stinna.dk, hvor alle opskrifter er vegetariske. 

Tomat_suppe_bålmad_nem_vegetarisk_efterårsferie_mad_stinna

Billede via Stinna.dk

Byg en bålplads - idé 13

Har du ikke allerede en bålplads så er efterårsferien en oplagt chance for at bygge sådan en. Find gode råd og inspiration til forskellige typer af bålpladser hos Isabellas

Gør din have insektvenlig -  idé 14

Hvis du er kommet godt igang med at bygge bålplads og gerne vil lave mere i din have, så overvej at gøre den mere insektvenligt. Byg et insekthotel, anlæg en blomstereng eller lav et pindsvinebo. Der er masser af gode guides på internettet. Få flere og konkrete ideer til at gøre din have mere insektvenlig hos Det gror samt Dyrenes beskyttelse.

Film, serier, dokumentarer og podcasts til efterårshygge i sofaen

Efter en lang gåtur eller dag i haven, så trænger du måske til at smække benene op. Det kunne i hvert fald godt falde mig ind. Efteråret er perfekt til begynde på en ny Netflix eller podcast serie. Hvis du ikke allerede har set Kastanjemanden fra Netflix, så er det en ret oplagt serie at få set i efteråresferien.

Må dine film, serier og podcasts gerne bringe viden om bæredygtighed på bordet, så læs med nedenfor.

5 film og dokumentarer om modebranchen - idé 15

Der findes efterhånden rigtig mange gode film, serier og dokumentarer, som har taget modebranchen under lup. Vi har tidligere på året samlet vores 5 favoritter her på bloggen.  

Læs 5 bud på film og dokumentarer om modeindustrien

Nogle af dokumentarerne har et mere dystert og kritisk blik og tager os med ind i de mørke afkroge af modeindustrien. De har til formål at oplyse og skabe opmærksomhed. Men der er også forslag til serier, der prøver at fange de positive sider, og som vil fortælle den gode historie om dem, der gør en god og vigtig indsats for mennesker og miljøet

Se f.eks A Circular Economy, som er Fashionscapes seneste dokumentar. Filmen tager modebranchen status quo i forhold til genanvendelse og cirkularitet under luppen. Filmen er en god øjenåbner og tager  blot 17 minutter.

Podcast om Tøjglæde, Bedre Mode - idé 16

Sammen med Else Skjold har Johanne Stenstrup bag bloggen Bedre Mode skabt en meget hør-værdi podcast af samme navn. Podcasten Bedre Mode handler om garderobeglæde og om modebranchens såkaldte grønne omstilling. Der er 29 episoder og podcasten er spækket med facts og viden. Find podcasten hos Bedre Mode.

Podcast_bedre_mode_modebranchen_grøn_omstilling

Billede via Bedre Mode

Se prisvindende dokumentar om plastik - idé 17

Bliv meget klogere på hele livsfasen af plastik i dokumentaren "The Story of Plastic". Filmen er lidt af en must-see, hvis du vil forstå omfanget af den krisen vi står i med plastikaffald. Indtil 30. november 2021 kan dokumentaren ses gratis på Discovery Networks Youtube.

Find vintertøjet frem og gør det klar - idé 18

Har du ikke allerede fundet vintertøjet frem, så er det på høje tid at finde de uldne klæder frem og tjekke om vinterjakken kan holde en sæson mere. Måske trænger den til at blive repareret. Da de stadig kun er få tøjmærker, som tilbyder reparation, så må vi som regel selv igang. Har du brug for assistance så find din nærmeste reparationscafe hos Repair Cafe Danmark 

Kan jakken ikke reddes, så tjek vores udvalg af overtøj til mænd og jakker og kimonoer til kvinder.  

GRS_certificeret_overtøj_skaljakke_activewear_superstainable