GOTS certificeret tøj og interiør

Hvad er GOTS?

(Global Organic Textile Standard) logo'et, den lille grønne t-shirt, er din garanti for, at der er taget hensyn til miljø, mennesker og dyr i hele produktionsprocessen. Helt fra landmanden til lagermedarbejderen via systuen, farverierne og spinderierne. Alle behandles ordentligt og miljøkravene ned til den mindste knap er strenge. 

GOTS_certificeret_tøj

Mange af de små ambitiøse danske tøjbrands, som er skabt med bæredygtighed for øje, er allerede gået all in på GOTS certificereringen. 

Vi er glade for at samarbejde med brands som Laøhlé, Grobund, Le Pirol, Yogamii, som alle er GOTS certificeret. Dertil har en række andre brands også valgt at benytte sig af GOTS certificeret stof eller systuer, selvom de ikke selv er GOTS certificerede og dermed ikke har GOTS mærket på deres varer. Disse mærker er bl.a. CONSJUS, Gritt & Borris samt By LOHN. Vi har også GOTS certificeret sengetøj fra ART for Living.

Varerne herunder er alle produceret af GOTS certificerede materialer. Mange bærer det lille grønne GOTS certifikat. I hver produktbeskrivelse fremgår det tydeligt, hvad der gælder for det enkelte produkt. 

Læs mere om selve GOTS certificeringen længere nede.


71 produkter

Hvorfor er GOTS certificeret tøj bedre?

Der er mange grunde til at vælge GOTS certificeret tøj og interiør. Først og fremmeste er det den mest vidtgående certificering i forhold til at dække hele forsyningskæden. Dernæst er certificeringen også holistisk, så der stilles krav til hele slutproduktet inklusiv sytråde, knapper, lynlåse osv. Vigtigst af alt garanterer GOTS leveløn og fair arbejdsforhold for alle involveret, hvilket er mindst ligeså vigtigt som miljøhensyn. 

Økologisk bomuld vs. konventionel bomuld

GOTS certificeret bomuld er altid økologisk. Der er rigtig god grund til at vælge økologisk bomuld til dine T-shirts og toppe. Der er nemlig ualmindeligt stor forskel på konventionel og økologisk bomuldsproduktion. 

Økologisk bomuld er faktisk ofte blevet beskyldt for at have et mindre output, men sandheden er, at den har et langt større output både i forhold til vandforbrug og CO2 udledning. 

Den økologiske bomuld anvender mere end 90% mindre vand ligesom dyrkning af økologisk bomuld også udleder 94 % mindre drivhusgas. Dette er muligt bl.a. fordi der køres sædskifte på markerne, som bevirker at jorden ikke bliver udpint som ved konventionel dyrkning.

Der anvendes naturligvis ikke sprøjtegifte, så bomulden kan dyrkes side om side med afgrøder, der brødføder bomuldsbønnerne.

Ved økologisk bomuld føres der desuden streng kontrol med arbejdsforholdene, og du kan derfor være sikker på, at der ikke er foregår børne- og tvangsarbejde i produktionen.

Sidst men ikke mindst skal alle kemikalier til eksempelvis farvning leve op til utroligt strenge krav, der er med til at beskytte dig såvel som arbejderne mod skadelige stoffer. F.eks. må der ikke anvendes klor til blegning, hvorfor man i stedet for bruger ilt.