Hamp – miljøvenlig men glemt

Hamp er lidt af en vidunderplante, men desværre blev overhalet af bomuld, forbudt og glemt. Bliv klogere på hampplantens mange gode egenskaber. Få også svar på hvordan hampplanten kan blive en lille brik i et kæmpe puslespil med mange brikker, som alle har sin plads og berettelse i den grønne omstilling.

Hamp plantens mange anvendelsesmuligheder

Hamp har mange anvendelsesmuligheder og er lidt af en super afgrøde. Specielt hvad angår bæredygtighed. Hamp-planten er hurtigtvoksende og kræver ingen pesticider. Dertil vokser hamp fortrinligt på vores breddegrader.  

Hamp-planten er modstandsdygtig overfor svampe og bakterier, mens den vokser på marken. Som slutprodukt er hamp-tekstiler antibakterielle, mens hampfrøkerner indeholder store mængder af sunde olier, som er perfekte i madlavning, medicin og hudplejeprodukter. 

Alligevel er det de færreste af os, som kender ret meget til hamp. Udover at visse typer at hamp bruges som rusmiddel. Den del lader vi nogle andre om. Her fokuserer vi på alle de andre anvendelsesmuligheder. Faktisk kan alle dele af planten udnyttes, hvilket er med til at gøre den til en bæredygtig afgrøde. Det er en afgrøde, som vi kommer til at se meget mere til i fremtiden. 

Hamp vs. bomuld

Helt ultrakort behøver hamp ingen kunstgødning, kunstvanding eller pesticider. Mange vil sige at hamp er økologisk pr definition selvom det ikke kontrolleres eller certificeres. I modsætning er konventionel dyrkning af bomuld  langt fra økologisk eller bæredygtig. Bomuld er verdens absolut mest udbredte naturlige fiber. Ca 1% af jordens landbrugsareal anvendes til bomuldsproduktionen. Bomulden bruger dog 3% af drikkevandsreserven og 14% af jordens samlede pesticideforbrug.

Læs mere om bomuld og hvorfor det er vigtigt at vælge økologisk bomuld 

Foruden fordelene ved en langt renere produktion er udbyttet af en hampmark også meget større end det af en bomuldsmark. Faktisk er hamp 3 gange på effektiv, hvilket er væsentligt, når vi i takt med jordens befolkningstilvækst har brug for landjord til at bo på og dyrke fødevarer på.

Vandforbrug

Et stort hotspot i hampproduktion er at planten er meget nøjsom i forhold til vand. Derfor kan det dyrkes i områder med mangel på vand. Under dyrkning af bomuld, kræves der store mængder af vand. Derfor bruges der ofte kunstvanding, som belaster miljøet. Dog sørger en mærkningsordning som GOTS certificeringen for høje krav til spildevandsbehandling. Hamp er biologisk nedbrydelig, hvilket betyder at man laver et mindre miljømæssigt fodaftryk.

Ingen sprøjtemidler 

Det vil altså sige at der er nogle helt betydelige forskelle mellem hamp og bomuld. Udover forskellen på vandforbrug, så bruges der ikke pesticider under dyrkelsen af hamp. Hampen bliver sjældent angrebet af svamp og skadedyr, da den er meget modstandsdygtig. Derudover rammes planterne ikke af ukrudt. Dermed er hamp egentlig dyrket økologisk. Under dyrkelsen af bomuld bruges der enorme mængder af pesticider, for at undgå insektangreb og plantesygdomme. 

Gødning 

Kunstgødning skaber nogle dumme bivirkninger for de omkringliggende naturmiljøer. Alle de kemiske stoffer kan ende i fødevarer og drikkevand og kunstgødningen kan ødelægge det naturlige miljø for dyr og planter. I forhold til almindelig gødning, så bruger bomuld og hamp næsten samme mængde – men  udbyttet er større i hamp pr. hektar. Der er altså mange fordele ved hamp og disse kan du læse mere om i det næste afsnit. 

Boligtekstiler i hamp

Når du vælger boligtekstiler i hamp kan du drage nytte at de gode antibakterielle egenskaber fra hamp-planten. Det er hampplantes naturlige indhold af THC, som holder svamp, råd og skadedyr væk på marken. Egenskaberne bibeholdes i slutprodukterne, hvorved sengetøj og håndklæder i hamp er perfekte hvis du døjer med allergi. Generelt er tekstilerne med til at sikre et sundt indemiljø. 

Vaskeklude og håndklæder i hamp

Med vaskeklude og håndklæder i hamp vil du også opleve, at de er særdeles gode til at absorbere vand og holder sig friske længere. Friskheden skyldes igen det naturlige indhold af THC, som nævnt ovenfor. Det holder bakterier væk, så du vil derfor kunne bruge dine håndklæder og vaskeklude lavet af hamp over flere dage. Vaskeklude i hamp er faktisk ideelle, som erstatning for vatrondeller og andre engangsprodukter, som mange bruger til den daglige ansigtsvask. 

Hamp absorberer op mod 30% mere fugt en bomuld, hvilket også gør materialet ideelt til boligtekstiler. Hvad end det er sengetøj, håndklæder eller køkken tekstiler, hvor en høj absorberingsevne er vigtigt.  

Viskestykker og karklude i hamp

I køkkenet kan du også drage nytte at de gode antibakterielle egenskaber i hamp-tekstilerne. Sure karklude er Har vi ikke alle prøvet at stikke fingerne i sur karklud? Der er næsten ikke noget værre. Tekstiler i hamp holder sig friske længere og skal dermed vaskes mindre, hvilket er godt for miljøet. Ikke bare spare du sæbe, vand og strøm, når du vasker mindre, dine håndklæder, viskestykker, karklude mm. holder også længere. 

Er hamp bæredygtigt?

Vi har allerede været inde på sammenlignning med bomuld ovenfor, hvor hamp har sine klare fordele ved en helt ren og naturlig dyrkning. Hamp har dog været i glemmebogen i en lang årrække og produktionsmetoderne er derfor langt fra så forfinede, som de er på bomuld. Hamp har dog et stort potentiale både pga. sine antibakterielle egenskaber og sine mange anvendelsesmuligheder.

Det er også værd at nævne at ham er en cirkulær plante, som genplantes fra egne frø igen og igen. 

Hampfrø og hampfrøkerneolie 

Hampfrøkernerne er fulde af sunde fedtsyrer. Du finder omega 3, 6 og 9 i hampfrøkernerne. Fedtsyrerne er essentielle for kroppen. Du kan derfor med fordel bruge hampfrøkerneolie eller hampfrøkerner i din madlavning. Brug olien i smoothies og brug kernerne i dit bagværk. Fedtsyrerne er også essentielle for vores hud, hvilket DRAGÖR Skincare benytter sig af, når de bruger hampfrøkerneolie i deres hudplejeserie. 

Er hamp fremtidens bæredygtige tekstil?

Flere spår hamp til at være ét af fremtidens bæredygtige tekstiler. Men kan hamp konkurrere mod bomuld? Teknologisk Institut lavede i 2015/2016 en undersøgelse af hampens egenskaber. Her fandt de frem til, at tøj og andre tekstiler lavet af hamp kan optage 30% mere fugtighed end bomuld. Dette betyder at produkterne er velegnede til sommertøj og andre vandabsorberende produkter. Da hamp kan minde lidt om hør er det nærliggende at tro, at hamptekstiler krøller.  Men faktisk viste undersøgelsen, at hamptekstiler har en mindre tendens til at krølle end bomuld. Der er dog stadig meget lidt tøj, der er produceret i hamp.

Hamp er et af de stærkeste naturfibre vi har og derfor kan det holde i mange år. Det er altså super slidstærkt og kan samtidig være blødt og lækkert. Hampplanten dyrkes uden pesticider og kan nemt dyrkes økologisk uden kunstgødning. Ligesom brugen af TENCEL er materialet baseret på bæredygtighed og miljøvenlighed. 

Bæredygtige tekstiler i modebranchen 

Fordelene ved hamp er mange, men hvorfor er det så ikke mere udbredt? Bomuld har i øjeblikket overhånden da bomuldsproduktionen er blevet forfinet og optimeret igennem mange år. Mens bomuldsproduktionen har braget frem er hampen blevet glemt, trods det store potentiale. 

Forskningsgrupper arbejder hårdt på at skabe bæredygtige og højteknologiske løsninger for forarbejdningen og produktionen af hampetekstiler. Dog kræver udbredelsen af hampetekstiler, at virksomheder og forbrugere i højere grad efterspørger det. 

Kritik af hamp

Hvis hamp skal være et af fremtidens bæredygtige materialer, så er det vigtigt at kigge på, hvilken metode produktionen bruger til at udbløde hampen og udvinde plantens fibre. Der er to modeller til forarbejdningen:

Den miljøvenlige metode består af, at lade stilkene fra planten ligge på de fugtige marker i nogle uger. Når man efter 2-3 uger har ladet regn og dug hjælpe på forrådnelsen, kan fibrene skilles fra barken. Denne metode er dog meget tidskrævende. 

Ved den knap så miljøvenlige metode lægger man stilkene i blød med kemikalier eller enzymer. Derefter laves fibrene til tråde, som måske farves med reaktive farver. Her er det meget vigtigt, at spildevandet renses. Denne udblødningsmetode er forbudt i fx Tyskland og Frankrig, men metoden bruges fortsat i eksempelvis Kina, hvor størstedelen af hamp til tekstiler stammer fra. Det skal nævnes, at det dog er muligt at finde GOTS-certificeret hamp i Kina. Er produktionen ikke certificeret, så vil det dog klart være at foretrække hamp fra produktionssteder i Østeuropa. 

Hampens historie

Hampen har lidt en udskældt fortid. Først og fremmest blev hamp brugt til tekstiler af vikingerne længe før bomuld. Men med et voksende forbrug af bomuld svandt hampindustrien ind og blev til sidst ikke brugt som den primære leverandør af fibre til tekstiler. 

I 1961 blev det helt forbudt at dyrke hamp i Danmark pga. indholdet af THC, som er det stof, der har euforiserende egenskaber. Produktionen af hamp til industrielt brug fortsatte dog i mange Østeuropæiske lande, hvor de har forfinet produktionen gennem mange år. Derfor ses det sjældent at disse produktioner har store, internationale certificeringer, da de gennem lang tid har dyrket hampen økologisk og uden pesticider. 

I 1998 blev det igen lovligt at dyrke industrihamp i Danmark – altså hamp med et meget lavt indhold af THC. Her begyndte de at dyrke hamp til blandt andet isoleringsmaterialer i byggeindustrien. Men hvorfor er der så ikke en større produktion af hamptekstiler i Danmark endnu? Læs med i næste afsnit. 

Skal hampen tilbage til Danmark?

Hamp gror helt ubesværet i den danske jord, men lige nu produceres hampetekstiler ikke i Danmark. Den hamp, der produceres i Danmark bruges til kompositvarer. Foruden den industrielle hamp, der dyrkes i Østeuropa, er det stort set kun Kina og Asien, der producerer og forarbejder hampetekstiler. Den mængde af hamp, der bruges til tekstiler, er derfor begrænset. Dette hæver priserne og gør det uattraktivt for virksomheder og forbrugere. Derfor er der flere kræfter, som arbejder på at få produktionsteknologien og kompetencerne tilbage til Danmark og Europa. Hvis hampetekstiler blev produceret og forarbejdet i Danmark ville man i højere grad kunne kontrollere værdikæden, udvikle den og gøre den bæredygtig. 

Vores samarbejdspartner Hemp Copenhagen modtager deres hamptekstiler fra Rumænien, som gennem mange år forfinet deres dyrkelse af hamp. De seneste år har myndigheder og forskningsinstitutter dog støttet op om forskellige projekter om hamp. De ønsker at skabe arbejdspladser og skabe en bæredygtig udvikling af dansk design og materialer. 

Udforsk udvalget af produkter med hamp

Hos Danish Fair Fashion & Living samarbejder vi med brands der benytter hamp i deres produkter. Dragör Skincare udvikler produkter efter den cirkulære tankegang, som søger at eliminere affalds- og forureningsproblematikker. Indholdet af deres produkter er 100% naturligt og uden skadelige kemikalier for både dig og naturen. I alle deres produkter finder du vegetabilsk olie fra hampfrø og andre lokale nordiske ingredienser. Dragör Skincare har taget et valg om at benytte hampfrø, da hampplanten er en cirkulær plante, som kan gendyrkes igen og igen af egne frø. Hampolien i hudplejeprodukterne fra DRAGÖR Skincares dyrkes i Danmark. Det kan du læse mere om her.

Vi er også super glade for vores samarbejde med Hemp Copenhagen som byder på sengetøj, håndklæder og andre boligtekstiler i hamp. Et stort udvalg af produkter fra Hemp Copenhagen er produceret i 100% europæisk og økologisk hamp, som føles fantastisk. Opdag deres udvalg af håndklæder i neutrale farver med et luksuriøst look. Eller tag et kig på deres sengetøj, som selvfølgelig er allergivenligt og antibakterielt. 

Kilder og links til mere læsning om hamp

https://tekstilbiologi.dk/

https://dragorskincare.com/vaerdier/

http://ldcluster.com/wp-content/uploads/2016/03/Lokal-Hampproduktion-1.pdf 

https://hemp-copenhagen.com/shop/cms-hemp-science.html