Den med prikkerne
Den med prikkerne
Den med prikkerne
Den med prikkerne
Den med prikkerne
Den med prikkerne
Grobund

Den med prikkerne

Normalpris 699,00 kr Udsalgspris 399,00 kr Spar 300,00 kr
7 på lager

Den med prikkerne

Den med prikkerne - hvid med prikker
Styleno: 0320

GOTS ORGANIC

Størrelse:
Small
Medium
Large
X-Large

Farve: råhvid med sorte prikker

Materialer:
100 % GOTS certificeret, økologisk bomuld, helt fin og let voile kvalitet

GOTS-certificeret produktion, fremstillet i Tyrkiet

Den med prikkerne

Sådan talte vi i GROBUND om skjorten, da den stadig var på tegnebrættet, og inden den blev til. Og det er derfor at ”Den med prikkerne” blev navnet på vores ikoniske skjorte.

Skjorten ”Den med prikkerne” er fremstillet i blød og florlet økologisk bomuld. Skjorten er en smule transparent, hvilket understreger kvaliteten på en elegant måde. Brug evt en af GROBUNDs basis toppe ”den uden ærmer” under. Med sit loose-fit kan skjorten bruges på rigtig mange måder. Lad den hænge løst over et par jeans, tag den ned i fx en nederdel, eller brug en bluse over den.

Skjorten er 100% økologisk og fremstillet under ansvarlige arbejdsforhold. Det er en vigtig værdi for GROBUND og vores designs, at vi ved at alle i produktions processen har haft ordentlige rammer for at udføre deres arbejde. Vi synes ikke vi kan være andet bekendt!

Den med prikkerne er lidt et hjertebarn for os. Vi ville rigtig gerne lave en skjorte, men havde ikke mulighed for at realisere vores ønske. Vi arbejder under rigtig strenge krav pga. GROBUNDs GOTS-certificering, og vi skulle starte en produktion på min 300 skjorter, hvilket vi synes er ret mange. Derfor havde vi brug for hjælp til at virkeliggøre vores drøm om smuk, bæredygtig og økologisk skjorte.

Og hjælpen den fik vi. Af dig og dig og dig … ja, faktisk var der en hel masse mennesker, der hjalp os med at virkeliggøre projektet ”Den med prikkerne”. Gennem en crowdfunding fik vi samlet nok penge sammen til at kunne sætte skjorten i produktion.

Det var en virkelig spændende proces, og alle de, der var med til at gøre projektet til virkelighed har for altid en helt speciel plads i vores hjerter. Så tak endnu engang.